Formål:
Folkeskolelovens § 44 stk. 3:
"Skolebestyrelsen godkender inden for de økonomiske rammer, der er fastsat for skolen, skolens budget."
Folkeskolelovens § 44 stk. 4:
"Skolebestyrelsen godkender undervisningsmidler og fastsætter ordensregler."
Mål:
At ressourcerne udnyttes hensigtsmæssigt og optimalt, og at økonomistyring understøtter ressourcebevidstheden, prioriteringerne og helhedssynet på arbejdet på Haldum-Hinnerup Skolen, samt medvirker til at frigøre økonomiske og ledelsesmæssige ressourcer.
Skolens ansvar:
Den økonomiske planlægning giver fag, årgange mm. økonomisk råderum og ansvar inden for de givne rammer.
Skoleledelsen:
- Orienterer og drøfter løbende budgetopfølgning med skolebestyrelsen og MED-organisationen
- Fremlægger det foregående års regnskabsresultat
- Fremlægger budget for skolens samlede virksomhed – herunder fagbudgetter/driftsbudgetter og lønbudgetter vha. kommunens budgetstyringssystem samt skolens eget budgetark.
- Fremlægger hvorledes det planlagte økonomiske råderum eller opsparede midler kan indtænkes i skolens drift og økonomi
Forældrenes ansvar:
Skolebestyrelsen:
- Vurderer om fremsatte budgetforslag er inden for de kommunalt fastsatte rammer
- I de tilfælde, hvor skolen i forbindelse med indkøb af undervisningsmidler mv. er i tvivl, forelægges materialet for skolebestyrelsen til endelig afgørelse
- Godkender skolens samlede budget på baggrund af forudgående drøftelser i samarbejde med skoleledelsen.
Vedtaget: September 2016
Sidste gennemsyn:
Revideret: