Formål:

§ 25 a. Undervisningen kan organiseres i hold inden for den enkelte klasse og på tværs af klasser og klassetrin.

Stk. 2. Holddannelsen i forbindelse med undervisningen i folkeskolens fag, jf. §§ 5, 9 og 11, og obligatoriske emner, jf. § 7, kan ske af praktiske og pædagogiske grunde. Den løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen og forskellige behov, jf. § 13, stk. 2, og § 18, stk. 4, kan inddrages som en del af grundlaget for pædagogisk begrundet holddannelse.

Mål:

Evaluering tilvejebringer grundlaget for undervisningsdifferentiering. Den løbende evaluering i undervisningen kan og skal tilvejebringe den afgørende og væsentlige viden, som er nødvendig for det pædagogiske personale for i samarbejde med eleverne at kunne variere og afpasse undervisningen efter de konkrete elevers forskelligheder.

Skolens ansvar:

Undervisningens mange variationsmuligheder og holddannelse

Rammen omkring de mange muligheder for at variere undervisningen er dels de konkrete rammebetingelser, dels de konkrete elevers forudsætninger og potentialer samt folkeskolens formål, Fælles Mål og øvrige bestemmelser. Inden for denne ramme kan læreren variere undervisningens mål og indhold samt undervisnings-, arbejds-, organisations- og evalueringsformer.

Holddannelse – én af flere organisationsformer

Klassen er fortsat det væsentlige fællesskab. Holddannelse er en blandt flere organisationsformer. Alle organisationsformer tager udgangspunkt i målet om, at den enkelte elever lærer mest muligt og trives bedst muligt under de givne rammer.

Eleverne kan organiseres som en klasse eller i andre grupper. Holdene kan sammensættes på tværs af klasser og årgange. De kan variere i størrelse afhængig af aktiviteten, elevernes selvstændighed og lærerressourcerne.

Forældrenes ansvar:

Vedtaget: Marts 2015

Sidste gennemsyn: September 2017

Revideret: April 2016