Formål:
§ 13. Eleverne og forældrene, jf. § 54, skal regelmæssigt underrettes om lærernes og eventuelt skolens leders syn på elevernes udbytte af skolegangen. Forældrene skal underrettes skriftligt om resultaterne af test, jf. stk. 3.
Løbende og uddybende orientering til forældrene om deres barns faglige og trivselsmæssige udvikling med gensidig ansvar og samarbejde mellem forældre og skole for at sikre elevernes læring og trivsel.
Mål:
Målet er at sikre ensartet orientering til forældrene om elevens faglige og trivselsmæssige standpunkt og udvikling.
Elevplanen er en del af orienteringen til forældrene om elevens udbytte af undervisningen. Den giver både forældre og elever et fyldestgørende billede af elevens faglige udbytte og trivsel.
Elevplanen er blot en del af orienteringen til forældrene om elevens standpunkt og udvikling. Forældrene orienteres også ved skole-hjem samtale og gennem løbende dialog efter behov.
Skolens ansvar:
- Skolen udarbejder elevplanen, så den giver et billede af den enkelte elevs faglige udbytte og trivsel samt af de konkrete mål, der sættes for elevens udvikling.
- Skolen indkalder minimum en gang om året til en skole-hjem-samtale, og skolen tilstræber at imødekomme forældres behov for yderligere skole-hjem samtaler.
- Skolen udarbejder indholdet i elevplanen efter samtaler med eleven.
- Skolen giver forældrene en løbende viden om elevens udvikling i alle fag hvert år.
- Skolen tilstræber at give forældrene viden om, hvordan forældrene kan støtte deres barns læring.
- Forældrene skal orienteres skriftligt om resultaterne af test.
Forældrenes ansvar:
- Forældrene forventes at have en løbende dialog med deres barn om barnets mål og udbytte af undervisningen.
- Forældrene følger efter bedste evne op på indgåede aftaler om, hvordan de skal støtte deres barns læring.
- Forældrene forventes at holde sig orienteret om indholdet i elevplanen.
Vedtaget: April 2016
Sidste gennemsyn:
Revideret: