3.1 Princip for elevernes trivsel
Formål
Et af folkeskolereformens mål er, at elevernes trivsel skal styrkes.
Haldum-Hinnerup Skolens indsats for at styrke elevernes trivsel knytter an til skolens 3 værdier: Fællesskab, anerkendelse og lyst til at lære.
Trivsel og læring ses som hinandens forudsætninger og som en ligeværdig del af skolens virke.
Mål
At alle børn oplever sig som en del af et positivt fællesskab
At alle oplever skolen som et trygt sted at være og lære.
Skolens ansvar
Skolen arbejder for, at alle børn har gode relationer til børn og voksne
Skolens arbejder for, at alle børn møder støtte og inspiration, får passende udfordringer og oplever at lykkes - både fagligt og socialt.
Skolen møder børn anerkendende og har fokus på deres styrker og kompetencer.
Skolen har øje for, at behandle børn lige – men ikke ens. Vi rummer børnenes forskellighed og ser det som en styrke.
Skolen arbejder systematisk med at skabe positive effekter på elevers læring og trivsel og bruger data til at understøtte og målrette indsatserne.
Forældrenes ansvar
I arbejdet med børn og unges trivsel er samarbejdet mellem skole og hjem afgørende for, at vi lykkes.
Forældre og skole samarbejder omkring udviklingen af børnenes trivsel og læring med det mål, at alle børn trives og viser respekt for hinanden og fællesskabet.
Forældrene kan bidrage til styrkelsen af positive fællesskaber, ved at:
- lave arrangementer for hele klassen
- Arrangere lege-/spisegrupper
- Lave individuelle legeaftaler også med de børn, som har det svært socialt
- At bakke op om klassens aftaler
- At tale godt om alle børn og hjælpe eget barn til at se andres perspektiv
- At søge dialog med skolen, når noget undrer dem.
Ved tegn på mistrivsel indgår skole og forældre i dialog med henblik på at få mange perspektiver i spil og sammen iværksætte tiltag, som kan fremme trivslen i klassen og hos det enkelte barn.
Vedtaget: 29. januar 2020
Sidste gennemsyn:
Revideret: