Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Princip for brug af digitale devices i skolen

3.4 Billede fjernet.Princip for brug af digitale devices i skolen

Formål 

Formålet med Haldum-Hinnerup Skolens princip for anvendelse af digitale devices i undervisningen er at sætte retning for digital dannelse og digitalisering i skolen i samarbejde mellem skole og forældre. 

I en stadig mere digital verden har børn og unge brug for tidssvarende digitale kompetencer og digital dannelse med en sund kritisk sans. Dette kræver en indsats fra både skole og forældre.

I skolen skal der være fokus på at sikre læringsmiljøer uden digitale forstyrrelser og med fokus på fysiske fællesskaber og nærvær. Denne balance skabes med udgangspunkt i, at al anvendelse af digitale devices sker ud fra personalets didaktiske og pædagogiske overvejelser. Elevers læring og motivation fremmes ved en differentieret, levende, motiverende og praksisnær undervisning. 

MÅL 

  • Eleverne opnår viden og kompetencer til at anvende digitale devices og applikationer til at være kreative og nysgerrige medskabere.
  • Eleverne opnår tidssvarende kompetencer inden for den digitale verden.
  • Eleverne opnår digital dannelse og en kritisk sans for både indhold, kilder, rettigheder og digital adfærd.
  • Digitale devices kan supplere den analoge undervisning.
  • Digitale devices lægges væk, når de ikke bruges i undervisningen.
  • Digitale devices bruges aktivt som hjælpemiddel til elever med behov herfor. 

DIGITALE DEVICES 

Af digitale devices, som anvendes i undervisningen, kan nævnes Chromebooks, PC, iPad, skærme og interaktive tavler. Elevers mobiltelefon kan blive brugt i undervisningen jf. skolens mobilpolitik. 

0.-2. årgang: Elever benytter skolens devices på skolen. 

3.-6. årgang: Elever får udleveret Chromebook af skolen 

7.-9. årgang: Elever benytter udleveret PC eller medbringer egne computere. 

Ifm. lån af skolens udstyr understreges det, at forældre kan pålægges erstatningskrav, såfremt skolens udstyr ødelægges.

Vedtaget 27. maj 2025