Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Anti-mobbe strategi

Antimobbestrategi

Haldum-Hinnerup Skolens antimobbestrategi

Skolens værdiregelsæt

  • Pas godt på hinanden, skolen og skolens materiel
  • Hjælp (eller skaf hjælp), hvis nogen har brug for det
  • Lyt til de voksnes anvisninger

Formål med antimobbestrategien
På Haldum-Hinnerup Skolen ønsker vi, at alle børn trives og har en god og tryg hverdag i skolen.
Vi ønsker at sikre gode børnefællesskaber, at forebygge mobning og at gribe tidligt ind, hvis der opstår utryghed i fællesskabet.

Vores antimobbestrategi skal bidrage til at sikre systematik i de forebyggende og indgribende indsatser på skolen.

Definition af trivsel
Gode børneliv skabes i miljøet og kulturen omkring børnene. Trivsel kan ses som et paraplybegreb, der grundlæggende sætter rammen for, at et barn har det godt.
På Haldum-Hinnerup Skolen ses trivsel og læring, som sammenhængende størrelser og der arbejdes med trivselsfremme gennem hele skoledagen – i undervisning, pauser og SFO.

Definition af konflikter
Konflikter er en del af børnenes dagligdag og det at håndtere konflikter på en hensigtsmæssig måde er en vigtig del af børnenes læring og dannelse.

Konflikter forstås som uenighed om en sag. Det er enkeltstående hændelser, som godt kan gentage sig, men som kan løses enten ved egen hjælp eller med hjælp fra de voksne.

Definition mobning og mobbelignende adfærd (Kilde DCUM)
Mobning er handlinger, der holder én eller flere elever udenfor fællesskabet, bevidst eller ubevidst. Mobning udspringer af utrygge kulturer, der opstår i sociale sammenhænge, man ikke kan trække sig fra.

Årsagen til, at der foregår mobning eller mobbelignende situationer skal typisk finde i den manglende tolerance i fællesskabet og ikke ved at se på, hvad, der bliver mobbet med eller hvem, der bliver mobbet.

At forstå mobning handler derfor om mere end at udpege et offer og en mobber. Det handler om at få øje på gruppens mønstre – at se på elevernes indbyrdes samspil og positioner. Mobning er et gruppefænomen, og bekæmpelse af mobning i skolen handler i høj grad om at ændre kollektive dynamikker mellem eleverne. Mobning handler altså ikke om svage elever, men om elever, som bliver gjort svage i et fællesskab.

Antimobbestrategi 2

Digital mobning
Grundlæggende handler digital mobning om det samme som ”almindelig” mobning – handlinger, der holder en eller flere udenfor fællesskabet.

Red Barnet arbejder med følgende kendetegn ved digital mobning

  1. Tonen kan blive hårdere end i skolen, fordi deltagerne sidder på afstand, i skjul bag skærmen
  2. Mobning kan ske på alle tider af døgnet. Man kan ikke søge tryghed og fred hjemme på værelset.
  3. Dem, der mobber, kan være anonyme.
  4. Beskeder om offeret kan hurtigt offentliggøres, og kan cirkulere rundt i medierne i længere tid.
  5. Mobning kan være usynlig for de voksne.             
                                                                                                

Haldum-Hinnerup Skolens arbejde med forebyggende indsatser
På skolen arbejdes der vedholdende og aktivt med at skabe gode fællesskaber for børn og at forebygge mobning og mistrivsel. Arbejdet foregår primært i klasser og på årgange.
Teamet udarbejder en årsplan for arbejdet med elevernes trivsel i skolens forskellige arenaer: Pauser, undervisning m.v. Denne præsenteres årligt på første forældremøde

Der arbejdes løbende med trivselsfremmende materialer f.eks. Perspekt 2.0, Triv.nu m.m.
Der er løbende dialog med klasser om digital dannelse og adfærd på nettet herunder i arbejdet med ”Dit liv på nettet med undervisningsmoduler til hhv. 2. & 3. årgang, 4. årgang, 6. årgang og 8. årgang, et gamingmodul til mellem- og udskolingselever, et forældremodul samt et modul om hate speech til udskolingselever.
Skolen deltager i den nationale elevtrivselsmåling, der afholdes løbende elevsamtaler og iværksættes klassetrivselsmålinger efter behov.
Forældrene inddrages i arbejdet. Drøftelser om trivsel og fællesskab indgår på forældremøder. Forældrene spiller en vigtig rolle i etablering og vedligeholdelse af gode fællesskaber for børnene gennem hele skoleforløbet.
På skolen arbejdes der vedholdende og aktivt med at skabe gode fællesskaber for børn og at forebygge mobning og mistrivsel. Arbejdet foregår primært i klasser og på årgange.

Skolens arbejde med indgribende indsatser
Når fællesskabet eller kulturen i en klasse bliver utryg, kræver det en indsats at skabe en positiv forandring. Det kan være en langvarig proces og det kræver noget af både elever, forældre og personale.

Når der konstateres mobning eller lignende i en klasse eller på skolen, er vi som skole forpligtede på at udarbejde en handleplan inden for 10 dage. Alle klassens forældre orienteres om handleplanen og de tiltag, som iværksættes.
Handleplanen kan inddeles i faser, hvor den første fase kan være undersøgende med henblik på at afdække udfordringerne yderligere.
Elever og forældre inddrages i indsatserne og der laves løbende opfølgning.

Er du bekymret for dit barns trivsel?
Hvis du er bekymret for dit barns trivsel eller har mistanke om, at der foregår mobning eller lignende, skal du tage kontakt til klasselærer/klassepædagog eller årgangsteamet.
Er du i tvivl om, hvad der er iværksat eller mangler du opfølgning, er du altid velkommen til at tage kontakt igen.
Du kan også kontakte skolens ledelse, hvis din bekymring er vedvarende, går på tværs af klasser eller f.eks. kræver hjælp fra andre instanser; PPR, socialrådgiver m.m.
Dansk Center for undervisningsmiljø arbejder med 8 tegn på mobning: 8 tegn på mobning eller lignende https://dcum.dk/media/3223/hvadermobning20212.pdf

Hvad kan du gøre som elev, hvis du selv føler dig udenfor eller oplever at andre er udenfor fællesskabet?
Elevrådet peger på, at det er vigtigt, at man som elev fortæller det til andre, hvis man føler sig udenfor fællesskabet. Det kan være til en kammerat, søskende, forældre eller en voksen på skolen.
Det er også en mulighed at ringe til Børnetelefonen 116111

Hvis man ser, at andre elever har det svært, kan man forsøge at tale med dem eller fortælle en lærer, at man er bekymret.
Man kan kontakte den lærer, pædagog eller leder, som man er mest tryg ved – det vigtigste er, at man beder om hjælp.                                                                                                                                                            

Vedtaget i skolebestyrelsen juni 2022